CoffeeRoad | Mærkningsordninger

Mærkningsordninger

Headline

Mærkningsordninger (eller certificeringsordninger) giver forbrugeren vis garanti for at et bestemt produkt lever op til bestemte standarder. Garantierne bygger på en godkendelsesordning og ofte på løbende og uafhængige kontrolbesøg, der kan være mere og mindre omfattende. Mærkningsordningerne for kaffe garanterer i forskelligt omfang, at kaffen er produceret med respekt for de producenter og miljø, som typisk befinder sig på den anden side af jorden. Kontrollen foretages af en uafhængig instans som f.eks. FLO eller SAN. Mærkningsordningerne bidrager rent faktisk også til at bekæmpe fattigdom, skabe udvikling og mindske miljøbelastning. Navnlig Fairtrade Mærket, der tidligere var kendt som Max Havelaar, har spillet en vigtig rolle i at sikre fattige familier et indkomstgrundlag og for styrkelse af småbønders indflydelse over for kaffekøberne, ikke mindst omkring de voldsomme prisfald i 2001-02, der er kendt som kaffekrisen. Mærkningsordningerne er et signal fra risteri/detailled til forbrugerne om ansvarlighed, som et voksende antal vestlige forbrugere gerne vil betale for. Derfor har mærkningen kommerciel værdi i afsætningsleddet. I Danmark udgør Fairtrade-mærket kaffe 4,2% af det samlede salg i detail (2009 tal)

Certificeret kaffe betragtes i branchen som et nicheprodukt, men det er hastigt voksende. Det øver også indirekte indflydelse på mainstreammarkedet. Som bl.a generaldirektør for den internationale kaffeorganisation ICO Nestor Osorio har udtalt, sender mærkningsordningerne et signal til de store aktører i kaffebranchen om at udvise mere ansvarlighed . Mærkets kommercielle værdi afhænger dels af mærkets popularitet for forbrugerne, dels hvor meget ekstra, som kaffefirmaet selv har måttet betale for kaffen. Ønsket om opnå en ansvarlig profil til den lavest mulige pris, er antagelig en del af forklaringen på det store antal mærkningsordninger. Et andet er, at ordningerne fremmer forskellige – om end ofte overlappende – formål. På de danske marked er fire mærkningsordninger for kaffe udbredte, men det er også muligt at støde på andre i specialbutikker. De fire er Fairtrade Mærket, Økologimærket, Rainforest Alliance og Utz Certified.
Virkningerne af de fire ordningerne er sammenlignet i en række forskellige undersøgelser. Et sammenfattende indtryk af er, at Faitrade Mærket er den ordning, der samlet set tilbyder den bedste strategi til at bekæmpe fattigdommen blandt verdens ca. 25 millioner kaffebønder og deres familier, mens Rainforest Alliance antagelig er nummer et, når det gælder beskyttelsen af miljø, dyreliv, klima mm.. RA tager dog også sociale hensyn, ligesom FM fremmer miljøet. Ømærket har generelt skrappe miljøstandarder, men er i mange tilfælde en tvivlsom forretning for bonden. Utz Certified giver kaffeproducenter adgang til vigtige afsætningskanaler, navnlig i kraft af samarbejdet med fødevaremastodonten Sara Lee, men er også den af de fire mærkningsordninger, der oftest kritiseres i den videnskabelige litteratur for at være en udvanding af hele mærkningsideen med beskedne, positive virkninger for mennesker og miljø.

De enkelte ordninger

Fairtrade-mærket har som mål at reducere fattigdommen blandt småbønder i Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika ved at give dem adgang til verdensmarkedet på mere fair vilkår. For at være med i Fairtrade-ordningen skal bønderne være demokratisk organiseret i kooperativer.
Fairtrade garanterer den enkelte småbonde en mindstepris, når han sælger sin kaffe som Fairtrade. Det betyder, at hvis verdensmarkedsprisen er lav, så er bonden sikret denne mindstepris, der dækker leve- og produktionsomkostninger. Oven i mindsteprisen får kooperativet ekstra midler, hver gang de sælger Fairtrade kaffe. Disse midler investerer bønderne i fællesskab i sociale projekter. Ofte bruges midlerne til forbedret sundhed, uddannelse eller produktion – for eksempel omlægges der tit til økologi gennem brug af disse midler. Udover dette er det et krav, at miljøet skånes under produktionen, blandt andet skal brugen af sprøjtemidler begrænses. I alt 1,5 million bønder er med i Fairtrade-ordningen på verdensplan. En udfordring i ordningen er, at der for tiden bliver produceret mere Fairtrade Mærket kaffe end der er efterspørges. Desuden presses Fairtrade Mærket af andre certificeringsordninger, der ikke arbejder med en mindstepris til bønderne og derfor er et billigere alternativ for virksomheder og forbrugere. Fairtrade Mærket består af 24 nationale organisationer i den vestlige verden, herunder Fairtrade Mærket i Danmark (tidligere kendt som Max Havelaar). Organisationerne har etableret en international fællesorganisation, som har hovedkvarter i Bonn.

Rainforest Alliances hovedsigte er at fremme miljø og bæredygtighed i bredere forstand gennem ændrede landbrugsmetoder. Der stilles krav til producenterne om at bruge metoder, der mindsker vandspild og forurening, mindsker jorderosion og beskytter naturområder og dyreliv. Der stilles også sociale krav til landarbejderes løn, bolig, sanitet og skoleforhold for børnene. Derimod er der ingen krav om mindstepriser eller organisering/demokrati, der kan bidrage til at fremme empowerment af de fattigste befolkningsgrupper på landet. RA certificerer 2009 et område på lidt under 600.000 ha, en tidobling på 7 år. Arealet brødføder ca. 3 mio. bønder og landarbejdere . Antallet af kaffedyrkere er ukendt. RA er størst i Latinamerika, men vokser også i Afrika og Asien. RA har hovedkvarter i New York. Certificeringer sker på uafhængig basis inden for samarbejdet i Sustainable Agriculture Network SAN.

Utz, (tidligere Utz Kapeh = god kaffe på maya), dækker en række landbrugsprodukter fra udviklingslande. Ordningen er etableret af én af verdens største supermarkedskæder, det hollandske Ahold, i samarbejde med guatemalanske kaffeproducenter. Utz Certified skal fremme udvikling ved at sikre en større anerkendelse hos den vestlige verdens forbrugere af ”godt landmandskab” i bred forstand. Utz driver en række sociale programmer, hvor ansatte på farme garanteres adgang til drikkevand, helseydelser, fagforeningsfrihed, skolegang for børnene, og uddannelse. Desuden skal en række miljøstandarder overholdes. Utz kritiseres dog ikke sjældent for at være en udvanding af mærkningstankegangen. Utz bygger desuden på særligt system for sporbarhed, så det altid er muligt at få information om, hvilken farm et bestemt parti kaffe kommer fra. Utz rummer ingen beskyttelse for producenterne mod de voldsomt svingende kaffepriser på de internationale markeder og er antagelig fortrinsvis et relevant for ret store kaffeproducenter. Ifølge egne oplysninger gavnede ordningen 85.000 kaffebønder i 2009, der modtog en 10,5 mio. USD i ekstrabetaling. Utz har også udbygget samarbejder til nogle af verdensmarkedets centrale aktører, ikke mindst Sara Lee. Utz har siden 2002 haft hovedkvarter i Holland

EU's økologimærke stiller uhyre restriktive krav med hensyn til anvendelse af kunstgødning og kemiske sprøjtemidler. Derfor skelnes der ikke mellem mange småbønders beskedne forbrug og det langt højere forbrug på de intensive farme. Hertil kommer, at omlægningen til økologi så dyr og besværlig, at den ofte ikke kan betale sig for småproducenterne. Derfor kan det diskuteres om den i sig selv bidrager til en bæredygtig udvikling på kaffeområdet. Mærket kombineres dog ofte med bl..a Fairtrade, hvilket betegnes dobbeltcertificering.

Øvrige mærkningsordninger

Commom Code for the Coffee Community (CCCC) initiativet blev taget af det tyske bistandsministerium i 2002, og har nu deltagelse af det svejtsiske finansministerium, den europæiske kaffeføderatioon ECF, Oxfam, Rainforest Alliance og alle større globale kaffefirmaer samt en række organisationer i producentlandene. CCCC er ikke en mærkningsordning, men et kollektivt og frivilligt aftalt kodeks for ”god opførsel”, der løbende skal præciseres, bl.a. i sommeren 2010. CCCC skelner mellem kaffeproduktion i tre kategorier – rød, gul og grøn. Den røde er uacceptabel, og rummer f.eks. grov udnyttelse af børn og tvangsarbejdere, forfølgelse af fagforeninger, krænkelse af fredet natur, forbudte pesticider og umoralsk forretningspraksis. Den gule rummer en række områder, der skal forbedres inden for en begrænset tid, mens ”grøn” produktion skaber plads til producentorganisering, transparens mht. priser mm.

Birdfriendly er etableret af forskere ved Smithsonian Migratory Bird Center i 1996 og præmierer kaffe, der allerede er økologisk, men derudover dyrkes et sted med et bestemt antal træer af forskellig sort, og dermed fremmer artsmangfoldigheden blandt fugle i træernes kroner. Ekstrapræmien går til projekter i Smithsonians eget regi og til dyrkerne.

C.A.F.E. Practices er en mærkningsordning som cafegiganten Starbucks har etableret fra 2003. Retningslinierne minder om Rainforest Alliance, men er mindre strikse (iflg ”Et kaffe som märks” SwedWatch og Kooperation Utan Gränser. 2008)

Café Femino er peruansk og bygger oven på Fairtrade-mærket: Kvindelige kaffedyrkere betales ca. 25 øre mere pr. kg. kaffe.

Certificeringsorganisationer

Fairtrade Mærket startede som en række forskellige mærkningsordninger i forskellige vesteuropæiske lande i 1990’erne, herunder Max Havelaar i Danmark. I 1997 sluttede de mange mærkningsordninger sig sammen i den internationale Fairtrade Labelling Organisations International, i daglig tale FLO. Det betyder, at der nu er det samme mærke i de 24 lande, hvor der sælges Fairtrade-mærkede produkter. Det er FLO, som har hovedkvarter i Bonn, der sætter standarderne for Fairtrade-mærket kaffe; minimumsprisen til bønderne, hvilke krav, der skal leves op til etc. For at sikre uafhængighed står en privat virksomhed, FLO Cert, for kontrollen med, at der leves op til disse krav. FLO Cert har omrejsende kontrollanter ansat i Asien, Afrika og Syd- og Mellemamerika og alle kooperativer kontrolleres årligt. Efter et øget fokus på netop denne kontrol er der fra 2010 indført et stadigt stigende antal uanmeldte kontrolbesøg. Det er kooperativerne, der betaler for selve certificeringen, derfor er der udfordring i forhold til at holde kontroludgifterne nede samtidig med at imødekomme forbrugere og virksomheders stigende ønske om kontrol og sporbarhed.

Sustainable Agriculture Network SAN, er en international sammenslutning af NGOer, der er arbejder med naturbevarelse med relevans for landbruget. SAN formulerer standarder for forskellige typer af landbrug og farme, der lever op til standarderne kan blive certificeret af Sustainable Farm Certification International, der er et uafhængigt firma. Herefter har de ret til at sætte Rainforest Aliance´s grønne frø-mærke på produkter, de sælger. Farmene kontrolleres løbende for at sikre, at standarderne overholdes. Kontrollen foregår normalt via lokale NGO`er, der er autoriseret hertil af Sustainable Farm Certification, International. Den løbende kontrol giver samtidig mulighed for overførsel af viden og dialog mellem farmerne og NGOerne og indirekte til de internationale ekspertnetværker, som de trækker på.

Illustrationer: sammenlign af priser under UTZ RA og FT fra Ponte

NOTER

”Mærkning indebære store fordele både for det lokale miljø og på det mere overordnede samfundsøkonomiske plan. Dette gælder uanset hvilken mærkning, du vælger som forbruger. ” Det er den overordnede konklusion i studiet ”Et kaffe som märks” som SwedWatch og Kooperation Utan Gränser har offentliggjort i 2008, der bygger på feltstudier i Brasilien og Guatemala, samt gennemgang af den videnskabelige litteratur på området.

En analyse af mærkningsordninger i Brasilien og Vietnam fra International Institute for Environment and Development og Consumers International sammenfatter de tilgængelige undersøgelser således: ”Der er blandet men generelt positiv evidens for, at Fairtrade er et gode for producenterne rundt om i verden (selvom forholdsvis få har gavn af ordningen, eftersom udbuddet overstiger efterspørgslen). For øvrige mærkninger er bevismaterialet mere blandet, afhængig af sted og landbrugspraksis før certificeringen”(..) Det billede, der kan tegnes i vores survey fra Brasilien, understøtter i store træk dette billede. Overskud for certificerede kaffedyrkere er generelt vokset som følge af certificeringen og vejen til eksportmarkeder er gjort lettere. Det er særligt slående for Fairtrade certificerede kaffebønder”. Ikke kun bønderne har gavn af certificeringen, det samme har landarbejdere og lokalsamfund. Store firmaer forsøger at leve op til kravene i mærkningsordningerne – selvom mange af disse krav allerede findes i lovgivningen kan mærkningsordningerne være med til at give firmaerne et ekstra skub.
Der er også vigtige miljøeffekter af alle fire typer certificering, navnlig på grund af bedre brug af agrokemiske produkter. RainForest Alliance bidrager desuden til genskabelse af den oprindelige vegation. Utzmærkningen beskrives som dyr for producenterne og især et tilbud til de store. Til gengæld kan den føre til langsigtede aftaler om afsætning med store aktører. International Institute for Environment and Development og Consumers International: “From bean to cup: How consumer choice impacts upon coffee producers and their environment”. December 2005.

”En systematisk sammenligning af forholdet mellem pris og højde (kvalitet) viser ikke statistisk signifikante sammenhænge, men bekræfter at certificering leder til signifikant højere priser til bønderne.” Bacon “Confronting the Coffee Crisis” MIT Press. 2007 s. 166.

SwedWatch og Kooperation Utan Gränser vurderer forskellene på de mest udbredte mærkningsordninger: Mærkerne dækker lidt forskellige grupper, og der er sjældent tale om direkte konkurrence. Farirtrade henvender sig alene til småbønder i kooperativer og er den certificering, der gavner de mindre bønder mest. Ordningen gør i vidt omfang muligt at undgå mellemmænd. Navnlig i studiet af mindre kaffebønder i Brasilien viser kooperativerne sig at være et godt værn.Økocertificering og Fairtrade sikrer fast minimumspris, hvilket er at foretrække hvis kaffen ellers kan afsættes. Rainforest og Utz især dækker større estates/farme. De har desuden lettere ved at nå de største indkøbere. ”Et kaffe som märks” SwedWatch og Kooperation Utan Gränser, 2008 Et andet perspektiv trække sop hos Goddman: ”Den landbrugspolitik, der understøttes af fairtrade-bevægelsen, giver kraftigt udtryk for princippet om empowerment af både individer og grupper, idet den skaber demokratiske producentorganisationer, med normer der fremmer deltagelse og gennemsigtig ledelse. Adgang til fairtrade-markedet er således betinget af, om det samtidig lykkes at opbygge en lokal organisatorisk og administrativ kapacitet til at træffe kollektive beslutninger. Disse processer styrker på deres side producenternes evne til at forhandle med indkøbere, skaffe viden om specialmarkederne og til at foretage investeringer i procesfaciliteter, der styrker kvaliteten af deres kaffe og øger dens værdi. Denne læreproces, og den kollektive styrkelse, som den repræsenterer, er med til at skabe mekanismer internt, der gør det lettere at stå imod rystelser fra den ydre verden”. David Goodman: The International Coffee Crisis: A Review of the Issues I Confronting the Coffee Crisis, Christopher Bacon m.fl.MIT Press. 2007

Udvanding Se f.eks. ”Certificering som redskab til at styrke ”empower” producenterne er udfordret af spredningen af mærkningsordninger, som Rainforest Alliance og Utz Kapeh, der stiller lavere sociale krav end Fair Trade og lavere miljøkrav end økomærkningen.” s 172
”Utz Kapeh initiativet sigter i det mindste på papiret på at på at forbedre levevilkår for folk, der arbejder i kaffesektoren og for at opnå miljømål,” men en del af standarderne er ”bør-standarder”, der ikke prioriteres så højt, når det kontrolleres om en standard efterleves. ”
”Nogle af de bæredygtighedsinitiativer, der retter sig imod mainstreammarkedet (såsom Utz Kapeh og Common Code for the Coffee Community) udgør en alvorlig udfordring for initiativer, der sigter højere, fordi de skaber en aura af bæredygtighed uden ekstra omkostninger for forbrugerne og ikke tilbyder nogen præmie og begrænsede ekstra fordele for bønderne. Succes under sådan en tilgang kan tænkes at drive andre tilgange ud gennem en udvandingsproces.” The Coffee Paradox . Benoit Daviron og Stefano Ponte, 2005: s 182 hhv 286.

Der er en voksende, men stadig usammenhængende dokumentation for at fairtrade-standarder trues af direkte marketingsarrangementer mellem producentorganisationer og større aktører længere fremme i kaffekæden , såsom Starbucks, Sara Lee, Carrefour, Neumann-gruppen og Phillip Morris”.


  1. null  

Søg i Wiki'en
Wiki menu

Sidst rettet: 20. oktober 2012, 8:01 p.m.

Relaterede artikler

(ingen)

Vedhæftede filer