CoffeeRoad | Kirkekaffe

Kirkekaffe

”Kirkekaffe” er betegnelsen for en social sammenkomst, som afholdes i mange menigheder efter søndagens gudstjeneste eller i forbindelse med andre arrangementer i kirken. Begrebet kirkekaffe signalerer fællesskab og åbenhed mod verden. Siden d. 7. januar 2007 er Kirkekaffe også navnet på et varemærke for en kaffe, som sælges målrettet til kirkerne, de kirkelige organisationer og andre, som føler sig tilknyttet det kirkelige miljø eller som gerne vil støtte tankerne bag ordningen. Kirkekaffe er en fair-trade-mærket kaffe fra Nicaragua, der udover fair-trade-ordningen bidrager til et særligt udviklingsprogram i landsbyen El Coyolar i den nordlige del af Nicaragua. ”Kirkekaffe” bidrager med kr. 14,00 per kg solgt kaffe til udviklingsprogrammet, der administreres af andelsselskabet Cecocafen. Aktiviteterne som finansieres gennem ”Kirkekaffe” kan bl.a følges på hjemmesiden www.kirkekaffe.dk. Kirkekaffens Støtteforening ejer varemærket ”Kirkekaffe”. Formand og primis motor er sognepræst Kjeld B. Nielsen. Foreningen er åben overfor enkeltpersoner og foreninger. Formålet med Kirkekaffens Støtteforening er udbrede brugen af kirkekaffen. Kirkekaffens Støtteforeningen har en aftale med CoffeeRoad Aps. om den forretningsmæssige drift af varemærket ”Kirkekaffe” Kirkekaffens Støtteforeningen har aftale med andelsselskabet Cecocafen i Nicaragua om administration af Kirkekaffeprogrammet, som finansieres gennem salget af ”Kirkekaffe”. Cecocafen Amba er et nicaraguansk andelsselskab, der eksporter ca. 8% af Nicaraguas kaffe. Cecocafen er en professionelt drevet virksomhed, der udover eksporten også har omfattende uddannelsesprogrammer og sociale aktiviteter. Kirkekaffens Støtteforeningen har valgt Cecocafen Amba til at administrere Kirkekaffeprogrammet på grund af organiosationens gode ry og mangeårige samarbejde med danske udviklingsorganisationer.

Kaffe i kirken

Kaffen stammer fra den islamiske verden. Ordet er afledt af det arabiske ord qahwah, der undertiden oversættes som ”Islams vin”. Alligevel kom kaffe og kristendom fra et tidligt tidspunkt til at høre sammen. En beretning fortæller , at en gruppe gejstlige forsøgte at få pave Clemens VIII til at bandlyse kaffen som den vantro muselmands (muslims) drik. Ifølge beretningen fik det paven til i 1605 at bede om en kop. Bagefter udbrød han:

”Denne Satans drik er er sandelig så god, at det ville være en stor synd at overlade den til de vantro. Vi vil narre Satan og døbe den, så den bliver en sand, kristelig drik, ufarlig for sjælen”. Ifølge anekdoten velsignede paven herefter kaffen.”

I dansk tradition er der blevet drukket oceaner af kaffe i missionshuse og menighedsarbejdet. Mest berømt er kirkekaffen, der ikke blot ligger i forlængelse af gudstjenesten, men efter nogles mening simpelthen er dens logiske fortsættelse. I gudstjenesten er menigheden fælles om at lytte til evangeliet, lovsynge Herren og modtage syndernes forladelse. Kirkekaffen viderefører menighedens fællesskab. Kirken består jo efter klassisk teologi ikke af mursten, men derimod af levende sten, af menigheden, der er salig i sin tro. Kirkekaffen er en anledning til at praktisere troen på en konkret måde, en slags to-vejs-kommunion, hvor man ser sin næste, og hvor kærligheden igen kan udfolde sig horisontalt.
Naturligvis er kirkekaffen ikke et tredje sakramente, for sakramenterne er indstiftet personligt af Jesus, der ikke drak kaffe. Doktor i systematisk teologi Ola Sigurdson ved universitetet i Göteborg finder ikke desto mindre, at kirkekaffen i en vis forstand fuldfører, hvad der sker i nadveren: ”Her bliver den relation, der stiftedes i nadveren konkret og hverdagslig. At vi udveksler erfaring om, hvordan vi har det, hvad vi foretager os og hvad vi håber på, bekræfter det fællesskab, der fejredes i liturgien under gudstjenesten,” siger han og fortsætter: ”Et sakramente er et nådemiddel. Det er ikke vinen eller brødet i sig selv som udvirker syndernes forladelse hos den, der tager imod dåb og nadver. Det er, med Martin Luthers formulering, ordet og troen sammen med de materielle elementer. Uden materien går det ikke, da vi er kropslige væsner og kristendommen i højeste grad er en kropslig tro. Hvorfor det ikke er særlig søgt at betegne kirkekaffen som det tredje sakramente, og måske til og med tro, at der findes nåde selv ved de verdslige kaffeborde.” Teksten er citeret fra bogen Kyrkkaffe, der udkom i Sverige i 2004, og som vidner om en endnu mere udbredt og mangfoldig kirkekaffetradition end vi trods alt kender i Danmark med hele hærskarer af kirkekaffetanter, der fylder bordene med himmelsk bagværk. Svenskerne er også gået forrest, når det gælder at udstrække fællesskabet til dem, der producerer kaffen. Kyrkkaffen fra firmaet Sackeus var den første i Skandinavien, der blev Max Havelaar mærket, således at bonden får en fair pris for sit arbejde uanset hvordan kaffeprisen svinger på børsen i New York.

Søg i Wiki'en
Wiki menu

Sidst rettet: 21. oktober 2012, 4:07 a.m.

Relaterede artikler

(ingen)

Vedhæftede filer