CoffeeRoad | Kaffe i dansk litteratur

Kaffe i dansk litteratur

Litterær kaffe - Fra Anders Bording til Per Vers

Kaffen kom til Danmark i 1660´erne og har spillet en voksende rolle i danske vaner og selvforståelse frem til det 20 århundrede. Det afspejles mange steder i dansk litteratur.
Kaffe nævnes første gang i et alexandrinervers af digteren Anders Bording på forsiden Den Danske Mercurius fra 1669. Bording argumenterer i mod kaffen (te og chokolade) som udanske og tror heller ikke på, at kaffen har de positive virkninger for helbredet (link), som dens tilhængere påstår:

”Ved dette Pas man først til Disse Nordens Lande fornemmer noget sært at føres over Strande; man Sukkerlade, The samt Koffi kalder det, men om sligt Danske tjen´ kan jeg ej vide ret. Man ellers giver for, og meget derom skriver At det en Lægdom er, som mangen Sygdom driver. Dog jeg indbilder mig det er af større Navn End det i Gerningen blandt os kan gøre Gavn. Jeg priser Humleøl og anden landsens Drikke Frem for slig fremmed Kram, hvis Kraft jeg kender ikke Lad Indian og Tyrk med sådant fylde sig Har jeg Øl, Vin og Mjød, jeg noksom hjælper mig.”

Den Danske Mercurius var i vidt omfang talerør for den enevældige kongemagt.
Bag Bordings skepsis og bag anprisningen af det hjemlige øl, aner man muligvis statsmagtens skepsis over for nye kostbare og importkrævende vaner blandt borgerne.

Overklassens luksus

Kaffens udbredes på grund af sin høje pris kun ganske langsomt i de følgende generationer og kun i det bedre borgerskab, hvor kaffen er bliver symbol for ”den nye tid,” der bl.a. præges af oplysningstidens idealer. Kaffen er ikke mindst et genkommende tema i Holbergs komedier i 1720´erne (link), hvor den både bliver symbol for den ædruelige fornuft og for det snobberi, der følger med det fine og nye (link).
I løbet af 1770erne udviklede København et litterært orienteret klubliv sig. Tidens litterære overklasse gik ”på kaffehus” (link), og kaffen blev selv er en del af kulten, som det kommer til udtryk i ”Paaskrift På en Kaffekande,” af tidens nok berømteste digter Johannes Ewald:

”Som Venskab, saa din Saft, du ædle Mokkafrugt, bør være reen og stærk og varm og umisbrugt.”

Kaffen var fortsat et symbol på fest og overskud.

”Ingen Sparsomhed blandt Folk man see, Alle skal have Kaffe og Thee, Fornemme Giester og Assemblee” som det hedder i Adam Oehlenschlägers Sancthansaftens-Spil fra ca. 1800.

Forhøjet livsfølelse – Schack Staffeldt og Ambrosius Stub

Kaffen blev også i almindelighed set som et middel til at sætte tempoet i vejret. Det genfindes f.eks på H.C. Andersens snurrige måde i hans eventyret ”Nissen hos Spekhøkeren fra 1853. På det tidspunkt er kaffen degraderet til en jævn kolonialvare – spækhøkeren er den tids købmand. Nissen låner madammens mundlæder om natten, hvor hun - med Andersens ord - ikke selv skal bruge det, og giver stemme til forskellige genstande i forretningen. Blandt andet får kaffemøllen ordet og…”nei, hvor den gik,” konstaterer Andersen.

Den romantiske digter Schack Staffeldt udtrykker det samme syn i sit store digt ”Til Naturkraften” fra 1804. Kaffen – drukket af porcelainsskåle – symboliserer en livsudfoldelse, der ikke hæmmes af småborgerlig begrænsning.

”sug Negrens Sved af Japans Skaal og sødt forbrænd paa Vellysts Baal”

Det vilde liv er måske nok et ideal, men det har omkostninger. Det skildres hos rokokodigter Ambrosius Stub (1705-1758) I digtet Aria, bliver den stærke kaffe er symbol på den stærke lidenskab:

”Jeg laver tynd Caffé Den sterke brender blodet, Den sterke svækker Modet Og giver Hierte-Vee; Jeg laver tynd Caffé! Jeg skænker tynd Caffé. Den giver Sindet kræfter Og fordrer ej derefter Præservativ af The. Jeg skænker tynd Caffé.”

Kaffe og normalitet

Fra 1870 går kaffen fra at være en drik, der hørte særlige lejligheder til, til at være noget, man drikker om søndagen i den borgerlige familie. Et billede på familieidyllen kan findes i Axel Juels digt "Rosa”, hvor moderen ser sin datter Rosa komme nede på Gaden og straks tænker på kaffe:

Saa hentes Kandissukker Op fra Chatollets Gem, og de forgyldte Kopper bli'r festligt taget frem nu snurrer Kaffekanden, og Snakken ivrigt gaar -- hvad er som Moderstolthed til munter Kaffetaar

Fra den borgerlige stadsestue rykkede kaffen i de følgende årtier meget langt ud i befolkningen. Kaffen blev – selv hos småkårsfolk – brugt til at udtrykke det mindstemål af høflighed, man skylder velkommen gæst. Når Gustav Wied skal skildre den nærmest antisociale påholdenhed hos Tummelumsen i romanen Livsens Ondskab, er scenen meget naturligt kaffebordet. Det er årets store markedsdag i Gammelkøbing. Tummelumsens mor, der også passer hus for ham, har fået besøg af sin bror og niece fra Græsted. Der er dækket op med snehvid dug, kaffekopperne er stillet rundt om et stort fad wienerbrød midt i det hele. Ind kommer Tummelumsen:

”Han saa sig om som om han vaagnede. Saa gik han hen og trykkede Gæsternes Hænder.

  • Goddag, Morbro´r Jakob! Goddag Wulfdine! Havde Wulfdine haft en tom Cementtønde at krybe i havde hun gjort det. Det knagede og bragede i hende af Generthed. Men Manuel syntes ikke at ænse hendes Forvirring.
  • Naa, hvordan befinder man sig? spurgte han.
  • Tak godt, baade jeg og Dine; Vi klager ikke.
  • Kan jeg skænke Kaffen, Manuel?
  • Skal vi ha´ Kaffe, Mo´r Karen? Thomsen sendte Madammen et hvast blik.
  • Jeg synes, naar…stammede hun.
  • Jamen saa skænk du! afbrød Manuel hende. Karen listede ud i køkkenet.”

En tilsvarende historie fortælles i Martin Andersen Nexøs samtidige roman om Ditte Menneskebarn. Dittes mor Sørine kvæler Dittes mormor og bliver sat i fængsel for det. Herefter er det småt med selskabeligheden i familiens hus ”Skadereden”. Der er dog en familie Johansen i mosen, som heller ingen andre vil have at gøre med, og som af og til kommer til søndagskaffe:

”For børnene betød det kammerater og lidelsesfæller. Og en hel fest var det, når de søndag eftermiddag blev bedt over til Johansens på mosen, eller – navnlig – skulle have besøg i Skadereden. Der var en egen oprejsning i det at have gæster under eget tag, og beværte dem med, hvad huset formåede. Så havde Ditte travlt dage i forvejen med at sætte mælk til kaffefløde og sørge for pålæg. Søndag formiddag skar hun store tallerkner mad for at have det lidt nemt om eftermiddagen. Straks de fremmede kom, drak man kaffe med sigtebrød og hjemmebagt kage til..”

Kaffe og revolution

Kaffen som billede på hyggelig normalitet har et modbillede i de revolutionære miljøer, der ofte har udfoldet sig omkring kaffehusene, navnlig i udlandet (link). Et litterært ekko findes i Tom Kristensens store digt Landet Atlantis, hvor en berømt strofe lyder

Skøn som en sønderskudt Banegaard er vor Ungdom, vor Kraft, vore vilde Idéer, skøn som Revolverens isgrønne Stjerne, der fødes i Nuet med smældende Véer paa ruden i Revolutionens skingrende Glasklangs-Caféer.

Samme tema med med et ironisk fortegn findes i Jens August Schades versificerede dannelsesroman ”Sjov i Danmark” fra 1928. Titelpersonen må leve sig igennem storbyens mange fristelser og farer, som f.eks. det det revolutionære studentermiljø. Det skildres således i digtet ”I Studiestuen”:

”MAN SER et snurrigt rum – med eneboersjæle Der børster tøjet lidt engang om året Ved lange borde bor de, og lever af lidt kaffe
En gang imellem klør de sig i håret

Her sidder Mumlemikkel, her vandrer Pas de Deux
Med tænkerminer op og ned ad gulvet , Her massakrerer Halvblod en kugle af papir Imens han stirrer ud i verdenshullet

”Mon vi får regn i dag,” udtrykker han sin tanke. Og Mikkel svarer ham og siger: ” Nej. Men kommunismen kommer til landet inden længe, Jeg tror det bliver først i måned maj.”

Så sidder de og tænker en times tid igen. -Da røber han igen sin hjertens mening: ”Jeg tror vi må ha kaffe” hvis vi skal redde riget i ”Røderevolutionistforening”.”

Det styrker sjælens visdom at få en god kop kaffe” Udtrykker Halvblod her sin herskertanke. Balzac, Rouget de Lisle drak også megen kaffe, Og det får hjertets muskler til at banke.”

Senere når Sjov selv frem til et møde ”I Røderevolutionistforening”, hvor han bliver godt modtaget:

”Velkommen vær og sæt dig og læs i disse pjecer, imedens vi bereder vore tropper.” I rummet høres hyl og en fanatisk larmen af folk, der rører rundt i kaffekopper. ”

Livets øjeblikke – Schade, Andersen og Trier

Jens August Schades lille fine digt fra 1953 ”I universitetets frokoststue” bliver kaffen, der drikkes til et symbol på tiden og livet, der går. Livsfølelsen er igen i centrum, men vi er mentale lysår fra den hektiske stemning af ild og lidenskab hos Schack Staffeldt eller Ambrosius Stub (se ovenfor):

”Her sidder jeg og Josefsen med lange hår, mens gadelygter rundt i verden tændes. Her svinder tid og rum som kaffen i en kop, mens livets aftenblade langsomt vendes.”

Det er dog også et liv, der leves og som har i det mindste rummer visse lykkelige øjeblikke, fuld af harmoni og sanselig fylde. I Benny Andersens digt med den bittersøde titel ”Svantes lykkelige dag” er den hverdag-lige kaffe et middel til at holde de store ord om livet, lykken og glæden nede på jorden:

Blomsterne blomstrer op. Der går en edderkop. Fuglene flyver i flok når de er mange nok. Lykken er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.

En slags parallel kan ses hos Tobias Trier i sangen ” Kaffe og giffel, det er søndag,” hvor sangens Jeg befinder sig i en tilstand, der er næsten lige så harmonisk og befriet for krav som fostertilstanden:

”I avisen står der no´ed om fødsler. Kaffen er kold og klokken den slår tolv Mens jeg ligger her og rocker under dynen. Nu har jeg spist min kaffe med giffel. Det´ så svært at stå op med 13 gifler i min krop
..jeg vil meget hel´re ligge her og boble..”

Globalisering

Kaffens forbindelse til en virkelighed, der i stigende grad er blevet global, afspejles allerede hos Anders Bording (se oven for) og får nye udtryk hos Holberg og Karen Blixen (link). I det 20. århundredes sene litteratur kan det også komme til udtryk i den fusion af kultur, der findes hos den, der suger til sig af de globale medier som hos rapperen Per Vers, der i sangen Black Power medgiver ganske vist, at han :

..” er en hvid mand fanget i en hvid mands krop, men jeg har en sort sjæl så hæld det op.

Ud over referencerne til amerikansk pop- og protestkultur, bruges der franske, italienske og jyske ord i sangen. Hergé, H.C. Andersen, Balzac (link) Starwars og den danske brugsforening er alle røget med Per Vers´s kaffemølle:

”Jeg er ikke en mor'nstjern' men lad mig indta' en lille sort så får jeg reflekser som en ninja hjerneceller bliver til kampklare tropper og får øjne så store som kaffekopper klar til at møde den rå virkelighed ingen fløde - bare Blå Cirkel lig' ned i løgner'n fordi så får aben øjn' og så kører det gamle maskineri upåklageligt endnu et døgn

Det er kampen for at vågne op (Aaaah!) det er dampen fra en kogende kop (kaffff’) Og latte og au lait er ikke groovy ("But I take the black one a' move me") "En bette sort er gu’er - og den har vi selv lavet" Den skal være sort - flød' og sukker det er sell out

Sort som en panter Sort som slanter tjent på sort arbejd' og sort som Knight Rider sort som piloten i en TIE-fighter. sort som pletterne på Pongo sort som alle andre end Tintin i Congo sort som en afro så sæt den kaf' på!”…

Eller som det fortættes i en lillebitte sansning i Henrik Nordbrandts digt ”Kina betragtet gennem græsk regnvejr i café turque”.

støvregnen falder i min kaffe til den bliver kold og løber over til den løber over og bliver klar så at billedet på bunden kommer til syne.

billedet af en man med langt skæg i Kina, foran en kinesisk pavillon i regnvejr, styrtregn der er størknet i striber henover den forblæste facade og over mandens ansigt.

Under kaffen, mælken og sukkeret Som er ved at skilles Under den forslidte glasur Synes øjnene udslukte Eller indadvendte mod Kina, i koppens porcelain koppen som langsomt tømmes for kaffe
og løber fuldt af regn klar regn. forårsregnen

forstøves mod tavernaens halvtag facaderne på den anden side af gaden ligner en stor meget nedslidt væg af porcelain hvis skær gennemlyser vinløvet vinløvet, der også er slidt som indeni en kop. kineseren ser solen komme tilsyne gennem et grønt blad der er faldet ned i koppen.

Koppen hvis indhold nu er fuldstændig klart.

Søg i Wiki'en
Wiki menu

Sidst rettet: 20. oktober 2012, 8:09 p.m.

Relaterede artikler

(ingen)

Vedhæftede filer

(ingen)