|
|
ToughRoadDet er nu muligt at bestille det nye eventspil ToughRoad, der samler den globale handel under samme tag i en dag. Før spillet trækker de 100 deltagere hver deres lod: Én bliver bonde og må tænke langsigtet for at sikre sin families fremtidige eksistens. En anden driver et globalt firma, og en tredje prøver at spekulere i råvarer på spillets børs. Imens slås spillets fire caféer om at sælge deres nybryggede kaffe og andre forfriskninger til spillerne og andre trængende. For at overleve må man danne alliancer og tænke langsigtet, men man skal også købe og sælge til den bedst mulige pris. Og så skal man være forberedt på lidt af hvert: verdensbegivenheder og private katastrofer kan hurtigt ændre situationen. ToughRoad bringer de globale udviklings- og fattigdomsproblemer tæt på. Samtidig giver de en praktisk demonstration af, hvordan det globale handelssystem fungerer på godt og ondt. Spillerne får også en grundig indføring i Fairtrade og baggrunden for det. ToughRoad er udviklet til gymnasiet, men fås i tilpassede version til bl.a. efterskoler og videregående uddannelse. Med spillet følger bl.a. et hæfte til deltagerne og den prisbelønnede dokumentarfilm Black Gold om etiopiske kaffebønders kamp for at få en pris for deres kaffe, som de kan leve af. Læs mere på www.toughroad.dk
|
|
