CoffeeRoad | Kaffebyen

Kaffebyen

Kaffelandsbyen El Coyolar ligger i bjergene i det nordlige Nicaragua. Omgivelserne kan man bestemt ikke klage over. Naturen er helt overvældene. Livet er derimod på mange hårdt og primitivt, set med vores øjne.

I CoffeeRoad har vi fulgt El Coyolar siden 2006 og vi har besøgt byen mange gange. Det er der kommet en masse billeder og historier ud af, som man kan finde på disse sider. Meningen har været at komme tæt på hverdagen med dens glæder og sorger, men vi har også spurgt: Hvorfor er de fattige? Hvad kan de gøre ved det? Svarene er på mange måde overraskende.

Hvis du vil vide mere om El Coyolar, så send os en mail på coffeeroad@coffeeroad.dk .

En bondefamilie er tit stor med mange slægtninge, som en tid af året bor i familiens hus på landet eller i landsbyen. Nogle går i skole eller studerer på deltid. Mange er flyttet ned til de større byer, og mange har søgt lykken som (ofte illegale) indvandrere i Costa Rica og USA, hvorfra de kan sende penge hjem.

Vejene i bjergene er elendige. Det gør jorden billig, men betyder også, at bønderne lever isoleret, og måske bliver glemt lidt af udviklingen. Det gælder ogsåbønderne i El Coyolar.Samtidig går udviklingen i Nicaragua langsomt. Politisk uro og korruption er nogle af årsagerne – de skæve forhold på verdensmarkedet for bl.a. kaffe er et andet.

Kaffen er den afgrøde, der giver flest kontanter da den kan sælges til det internationale marked. I gode år er der penge til tøj, udstyr, forbedringer af huset og investeringer i produktionen. I dårlige år er der som regel kun midler til at afdrage på den gæld, som er oparbejdet igennem året til dagligvarer som stegefedt og olie, sæbe, salt, sukker, medicin, reb, macheter og andre mindre redskaber.

En stor del af kaffen kommer fra bønder, som kun har ca. 5 hektar til rådighed.Ofte er kun en mindre del tilplantet med kaffe. Kaffedyrkning erarbejdskrævende, og det tager lang tid før den giver udbytte.