CoffeeRoad | Bag "Den Globale Handelsplads"

Bag "Den Globale Handelsplads"

Udformningen af Den Globale Handelsplads bygger på en række antagelser om, hvorfor temaet handel og udvikling ikke spiller en større rolle i undervisningen af børn og unge. Hvad påvirker undervisernes emnevalg? Hvordan kan man vinkle emnet, så det passer til undervisningen? Hvilken teknologi vil kunne understøtte positive læringsforløb på forskellige niveauer?

Disse overvejelser fremlægges nedenfor.

Den globale findes på www.denglobalehandelsplads.dk


Hvad styrer læreres emnevalg?

Lærerne har som udgangspunkt masser af materiale – på dette område og i det hele taget. Konkurrencen om lærernes sparsomme opmærksomhed er hård. Der er også en række platforme, hvor handel og udvikling er i centrum eller hvor udvikling og undervisning står centralt. Derimod findes der ikke danske sites, der forsøger at strikke alle tre ender sammen – og slet ikke på en måde, der er et let at håndtere for undervisere på de relevante klassetrin.

Antagelsen har været, at det netop har været for svært for mange lærere at tage disse emner op. Undervisning i global handel kræver forkundskaber af lærerne, som mange ikke har, og som ofte ligger i periferien af deres aktuelle faglighed.

Der er en høne-æg-problematik her: Lærerne savner viden fordi global handel og udvikling er ikke prioriteret særlig højt i uddannelserne. Emnerne spiller kun en marginal eller ingen rolle i læreplanen for folkeskolen og gymnasieuddannelserne (bortset fra faget International Økonomi A + B på HHX).

Hvis disse emner skal behandles, skal det derfor typisk ske under mere generelle overskrifter (som f.eks. globalisering og menneskerettigheder) eller som vinkler på andre kernestofområder. (F.eks. kan retssystemets funktion belyses ved at gennemgå en retssag mellem et multinationalt bananfirma og latinamerikanske bananarbejdere eller politisk identitetsdannelse i Danmark kan belyses ved at beskæftige sig med politisk forbrug og fairtrade.)

Endelig er der mulighed for, at selve undervisningens form kan udvikle elevernes almene eller metodemæssige færdigheder, så læreren vælger et tema inden for den emnekreds, vi gerne vil interessere dem for, fordi det egner sig til at f.eks. at engagere eleverne eller f.eks. styrke deres evner til at læse tabeller eller søge på nettet.

Strategien har i den sammenhæng været at vinkle og beskære forløb og materialer, så de passer til de respektive læreplaner. Samtidig skal forløbene være konkurrencedygtige: De skal tilbyde underviseren en kort og enkel vej til succes.

Ønsket om at skabe enkle veje ind fra stoffet til undervisningen har været den centrale ledetråd i arbejdet med udvikle handelspladsen. Målet har ikke været at få flest mulige materialer, men at få en god, alsidig og overskuelig samling, der beskrives ud fra kriterier, som vi antager at undervisere lægger vægt på.

Tilsvarende har det ikke været målet at udvikle flest mulige features og interaktionsmuligheder på platformen. Lærere og elever skal derimod have et overskueligt sæt af relevante handle- og samspilsmuligheder.


Hvad findes på pladsen?

Den globale handelsplads er en databasen med undervisningsmaterialer, undervisningsforløb og en ordliste.

Materialerne belyser forskellige sider af det globale handelssystem, betydningen af handelsbarrierer, multinationale selskabers rolle, samspillet mellem handel og udviklingsmuligheder i den fattige verden og om muligheder for at rette skævheder op ved hjælp af ordninger som Fairtrade. Materialet beskæftiger sig med forskellige produkter – bananer, bomuld, træ, fisk, kaffe mv.. De enkelte materialer er beskrevet ud fra en række vinkler, så det er let at vælge imellem dem og skaffe dem, der ikke findes i selve basen.

Materialerne har forskellige formater: tekster, tabeller, film, spil, streamet video og links. Mange af materialerne indgår i et eller flere undervisningsforløb, der er indrettet efter kravene i samfundsfagsunderundervisningen på bestemte klassetrin/studieretninger. Forløbene er struktureret, så det fremgår, hvilket konkret mål, undervisningsforløbet skal nå og hvilke mål i Undervisningsministeriets læreplan, som forløbet kan bruges til at opfylde. Desuden er der forslag til, hvordan undervisningen gribes an, foruden baggrundsmaterialer til læreren og supplerende materialer til eleverne.

Der er udformet undervisningsforløb for følgende:

Folkeskolens 8-10 klasse, Det almene gymnasium – STX niveau A, B og C. Handelsgymnasiet - HHX – Samfundsfag C, Samtidshistorie B, International Økonomi A + B, Teknisk Gymnasium - HTX – Samfundsfag B og C samt HF – Kultur og samfundsgruppe.


Interaktionsmuligheder

Handelspladsen er opbygget for at skabe en frugtbar interaktion imellem undervisere og elever hhv. mellem undervisere indbyrdes og eksterne producenter af relevante bidrag til undervisningen i disse emner.

Den simpleste form består i at bruge basen som en materialeliste. Det kan gøres fra sitets forside uden logins eller andre barrierer, evt. i samspil med en klasse.

En mere avanceret form kræver at læreren bestiller et log in (der altid kan genbestilles automatisk) og opretter én eller flere klasser.

Til hver af disse klasser kan læreren så oprette et prædefineret undervisningsforløb. Læreren kan vælge mellem forløb, der passer til samfundsfag (eller tilsvarende) på det pågældende klassetrin/studieretning. Der kan vælges forløb af forskellig længde. Læreren kan ændre på rækkefølgen i forløbet eller udelade bestemte dele efter ønske.

Forløbet vil kunne ses på ”klassens side” - med fokus på det, der foregår lige nu. Læreren kan skrive korte beskeder (evt. med links) på klassesidens ”tavle” - f.eks. om hjemmeopgaver. Eleverne kan aflevere opgaver og andre skriftlige inputs til undervisningen, og samspillet kan følges via en automatisk update (a la Facebook).

Eleverne modtager en kollektiv klasse-login på tre bogstaver, som skal bruges for at komme ind på klassesiden. Lærere og elever kan imidlertid også vælge individuelle logins, hvis der er brug for en mere individualiseret kommunikation, f.eks. ved større opgaver. Den individuelle login-mulighed betyder også, at DGH er forberedt til mere avanceret interaktion, hvis sådan et behov skulle manifestere sig.

Det har været en præmis for udviklingen af DGH, at den i høj grad skal kunne leve og fornys gennem frivillige bidrag fra undervisere, evt. suppleret af andre, der brænder for sagen. Det har derfor været vigtigt at åbne muligheder for videndeling og frivillige bidrag.

Det sker i en simpel form via ”Opslagstavlen”, der reelt er en forum funktion, hvor lærere kan kommentere og diskutere – uden særlige krav.

En mere avanceret form findes i form ”Deling af materialer”, hvor indsendere af materialer opfordres til at beskrive materialet efter samme grundprincipper som i basen (således at der f.eks. ikke optræder materialer i DGH, som krænker nogens ophavsrettigheder mm). Det er dog ikke muligt for udenforstående at lægge materialer direkte ind. Hertil kræves en godkendelse fra den/de, der er ansvarlige for platformen.

Ansvaret ligger hos en frivillig redaktionskomite hos CoffeeRoad, der kan vurdere materialer, hjælpe aktuelle emner ind i basen og konstruere flere og (stadig) bedre undervisningsforløb.


Den tekniske platform

Den Globale Handelsplads er udviklet oven på en teknisk platform (et såkaldt web framework) kaldet Django, der er optimeret designmæssigt og teknisk til at kunne udvikles hurtigt med et minimum skitser, beskrivelser, prototyper og kravspecifikationer. På den måde er Den Globale Handelsplads udviklet forholdsvis nemt og hurtigt selvom det slutresultatet har et omfang, der ville koste adskillige millioner, hvis det var udviklet som et typisk kommercielt – eller et offentligt - it-projekt.

I omfang fylder ”Handelspladsen” mere end 16.000 linjer Python og mere end 7000 linjer HTML, Javascript og CSS. Begge dele er udviklet umiddelbart oven på populære og stabile open source programmer som Django, Python,Twitter Bootstrap, Jquery og Linux.

Arbejdet med Den Globale Handelsplads er udført af Anne-Marie Mosbech, Benjamin Bach, Camilla Ludvigsen, Mads Madsen og Nils Enrum og Jacob Andersen, der har ledet projektet.