Vejledning og baggrund for Det Etiske Kaffeindex

Der etiske kaffeindex viser, om kaffens pris alene afspejler magtforhold og markedsmekanismer, eller om den også er handlet med respekt for mennesker og miljø. Besvarelsen afgives på risterens ansvar. Den ansvarlige rister skal gøre sit bedste for at svare i overensstemmelse med fakta. Har risteren ikke en begrundet tro på, at den pågældende kaffe lever op til et givet kriterium, gives der ikke point. Vi tjekker som udgangspunkt ikke besvarelsen, men den er offentlig og alle kan rekvirere kopier af indsendte skemaer fra CoffeeRoad. Lever kaffen op til de kriterier som står ud for en pointsats markeres der med et x i højre rubrik. Efter besvarelsen opsummeres pointsummen i nederste felt. Der kan opnås i alt 8 point i de tre kategorier. Det er muligt at nå topkarakteren 8 ved flere kombinationer. Det er ikke muligt at få flere end 8 point.

Certificering

Videnskabelige studier viser, at certificering generelt er en fordel for mennesker og miljø¹, men ikke alle ordninger er lige gode. Derfor giver de ikke lige mange etiske points. Hvis fokus er at bekæmpe fattigdom er Fairtrade at foretrække². Rainforest Alliance er sandsynligvis den mest omfattende mærkning på miljøområdet. Utz Certified er svagere end de to nævnte og anses af mange for at være en udvanding³ af certificeringer. Ø-mærket sætter høje miljøstandarder og tilbyder en beskeden merpris, men er i mange tilfælde en økonomisk ulempe for fattige småbønder.

Pris

En høj pris til producenten kan være med til at fremme udvikling, når ekstraprisen tilfalder et kooperativ eller en socialt bevist farm. Den indikerer også at opkøberen er parat til at betale for kvalitet, hvilket er vigtigt i et udviklingsperspektiv.

Handelsrelation

Direkte indkøb hos producent eller producentsammenslutning uden om mellemhandlere åbner for samarbejdsrelationer på tværs af værdikæden, men kan isoleret set kun give et enkelt point. Direkte handel vil dog netop ofte være fulgt op af et egentligt samarbejde om f.eks. fattigdomsbekæmpelse eller produktionsforbedringer. Der gives to point for et udvidet engagement, uanset art og omfang.

Størst perspektiv har kaffe, hvor producenter i udviklingslande selv kontrollerer og får del i indtjening og knowhow fra salget af deres produkter på vestlige markeder. Derfor gives 5 points for kaffe, der er solgt til danske forbrugere eller detailhandlere (herunder caféer) af kooperativer eller i hvert fald delvis producentejede virksomheder i kaffens oprindelsesland. Dette kan kombineres med Ø-mærket og/eller points for en højere pris til producenterne selv.

Noter

1) Jf f.eks. ”Mærkning indebære store fordele både for det lokale miljø og på det mere overordnede samfundsøkonomiske plan. Dette gælder uanset hvilken mærkning, du vælger som forbruger. ”
”Et kaffe som märks” SwedWatch/Kooperation Utan Gränser. 2008.
2) Jf bl.a. The Coffee paradox . Benoit Daviron og Stefano Ponte, 2005 se note 3 samt ” Confronting the Coffee Crisis, Christopher Bacon m.fl.MIT Press. 2007 David Goodman: The International Coffee Crisis: A Review of the Issues. International Institute for Environment and Development og Consumers International sammenfatter deres vurdering sådan: ”Der er blandet men generelt positiv evidens for at Fairtrade er et gode for producenterne rundt om i verden (selvom forholdsvis få har gavn af ordningen, eftersom udbuddet overstiger efterspørgslen). For øvrige mærkninger er bevismaterialet mere blandet, afhængig af sted og landbrugspraksis før certificereingen”(..) Det billede, der kan tegnes i vores survey fra Brasilien, understøtter i store træk dette billede. Overskud for certificerede kaffedyrkere er generelt vokset som følge af certificeringen og vejen til eksportmarkeder er gjort lettere. Det er særligt slående for Fairtrade certificerede kaffebønder”. From Bean to Cup: December 2005. Et kaffe som märks” som SwedWatch og Kooperation Utan Gränser konkluderede i i 2008, at Fairtrade giver den største fordel for småbønder i kooperativer, mens Rainforest og Utz især dækker større estates/farme. Utz og Rainforest har muligvis lettere ved at nå de største indkøbere. Det konkluderes også, at ordningerne sjældent konkurrerer ”i marken” .
3) ”Nogle af de bæredygtighedsinitiativer, der retter sig imod mainstreammarkedet (såsom Utz Capeh og Common Code for the Coffee Community) udgør en alvorlig udfordring for initiativer, der sigter højere, fordi de skaber en aura af bæredygtighed uden ekstra omkostninger for forbrugerne og ikke tilbyder nogen præmie og begrænsede ekstra fordele for bønderne. Succes under sådan en tilgang kan tænkes at drive andre tilgange ud gennem en udvandingsproces.” The Coffee paradox . Benoit Daviron og Stefano Ponte, 2005:
s. 286 ”Certificering som redskab til at styrke ”empower” producenterne er udfordret af spredningen af mærkningsordninger, som Rainforest Alliance og Utz Kapeh, der stiller lavere sociale krav end Fair Trade og lavere miljøkrav end økomærkningen.” David Goodman: The International Coffee Crisis: A Review of the Issues. s 172

EtiskIndeks.pdf (418.8 KB)